Coachrummet er udført som workspace for lifecoach Roxana Kia til, hendes oprindelige, Hart Mind Institute på Refshaleøen. Rummet var en del af et gammelt skibsværft. Inspirationen til interiøret og stemningen i lokalet tog udgangspunkt i et naturligt sammenfald mellem coachingens mentale bevægelser og stedets oprindelige maritime tilknytning.
Rummet lå ofte badet i sollys, så valget af mørke objekter og mørkt gulv, blandet med maritime signalfarver, skabte en grundlæggende varme og humor i rummet. De fleste objekter i rummet blev udstyret med hjul, så indretningen hurtigt kunne ændres. Al maling og patinering var baseret på linolieprodukter.